Hvad er trykimprægneret træ?
Trykimprægneret træ er, næsten som ordet selv siger, træ der via tryk er blevet imprægneret. Men der er selvfølgelig meget mere til det end blot førnævnte. Træet bliver imprægneret via fuld kontrolleret og miljømæssige forhold. Det er en væsentlig ting at undersøge netop det, da det ellers kan have stor omkostninger for miljø og omverden. Trykimprægneret træ er altså gjort med træbeskyttelsesmidler for at undgå ting som: nedbrydning af råd, svampeangreb, insektangreb og for at forlænge træets naturlige holdbarhed. Der er altså masser af fordele ved netop trykimprægneret træ.
Hvordan fremstilles trykimprægneret træ?
Hele processen i forhold til trykimprægneret træ foregår ved, at træbeskyttelsesmidlet bliver presset ind i træet.
Første skridt i den fase er at sikre, at træet er sundt. At et træ er sundt defineres ved, at det ikke er fyldt med svampe og mikroorganismer. I samme omgang sørger man for, at der intet bark er og at træet er tørret, så det er klar til anden fase. Denne del ift. tørring og bearbejdning kan variere baseret på det ønskede endelige resultat.
Ved næste fase bliver træet placeret i en tank, hvor der skal sørges for, at al fugt og luft trækkes ud. Træet bliver altså som sagt placeret i tanken, hvor der via vakuum bliver trukket al tænkelig luft og fugt ud. Når det er gjort, så skal træbeskyttelsesmidlet imprægneres. Tanken, som træet allerede er i, bliver fyldt med imprægneringsvæske og aktivstofferne kommer ind i træet. Dette er muligt på grund af det ekstreme tryk, der er i tanken.Til allersidst vil tryktanken blive åbnet og så skal al væsken, som der er for meget af, dryppe af.
Er trykimprægneret træ altid grønt?
Det er et faktum, at mange forbinder trykimprægneret træ med en grønlig farve – og med god grund. Det er nemlig sådan, at imprægneringsvæsken, som der bliver brugt, er grøn. Derfor vil træet ofte have den grønlige farve efter processen. Det er dog vigtigt at huske på, at den grønne farve foretager sig med tiden og altså mindskes. Men det er ikke den eneste mulighed, du har. Du kan få imprægneringsvæske, der er brun. Det giver dit træ en dejlig lun og brun farve. Processen er den helt samme for begge farver og bør, hvis du vælger et ordentligt sted, overholde NTR standarderne – dette gælder alt træ, der har samme formål, når træimprægnering anvendes.